En dag i december 1945 gjorde en bonde nnær Nag Hammadi i Øvre Egypten ved et rent tilfælde et af vor tids mest bemærkelsesværdige bibelsk/arkæologiske fund – en lerkurkke med over halvtreds næsten 2000 år gamle koptiske papyrushåndskrifter.

Det viste sig, at fundet bestod af såkaldt gnotiske tekster fra nogenlunde samme periode som Det nye Testamentes evangelier og mange tilfælde omhandlede samme begivenheder og personer.

Men hvorfor blev disse tekster af oldkirken undertrykt så effektivt, at vi indtil Nag Hammadi næsten udelukkende kendte deres eksistens fra de tidligste kirkefædres voldsomme polemik imod dem og deres forfattere, gnostikere – taberne i den oldkristne kirkekamp.

Det er dette spørgsmål, Elaine Pagels søker at besvare i TABERNES EVANGELIER 

De opfattelser af Jesu liv og gerninger, der kommer til udtryk hos mange af gnostikerne, ligner angreb på nogle af den kristne kirkes mes centrale dogmer, fx den ubesmittede undfangelse og opstandelsen som historisk beegivenhed. Og gnostikernes syn på kirkens funktion, på det monoteistiske gudsbegreb, forholdet mellem det menneskelige og det guddommelige, erkendelse kontra tro o.m.a forekommer på mange måder langt mere “moderne” og relevant for nutidsmennesker, end det vi finder i Det nye Testamente (og for den sags skyld i Det gamle).

I TABERNES EVANGELIER sætter Elaine PAgels de sværttolkede tekster ind i en historisk og social sammenhæng, men overlader det til læseren selv at drage konklusioner om deres betydning i sag.