Kreative spor

En forvandlingsbog om kreativitetens rolle i den personlige og spirituelle udvikling

”JOHN LENNON TALER”

”John Ono Lennon speaking: jeg ville helst have været igennem direkte med mit sprog, men bliver nødt til at have en tolk. Jeg er John Lennon, sådan plejer de store ånder at melde sig. Jeg føler mig nu ikke som en af de høje mestre, men jeg har fået nogle opgaver efter at jeg er kommet hertil, og derfor har jeg sat mig i forbindelse med Birgit her, som har været meget tålmodig med mig, fordi jeg har trængt mig igennem til hende på en måde, som måske har været lidt for meget for hende.

Nu er vi imidlertid ved at finde ståstedet igen, nu er vi ved at forstå, hvad der foregår, og derfor kan jeg skrive mit kapitel til denne bog nu.

Dengang jeg var i The Beatles var jeg aldrig rigtig klar over, hvad deres musik betød for den kollektive udvikling. Jeg var altid meget opmærksom på, at man ikke skulle blive for vidtløftig med betydningen af, hvad vi lavede – for mig var det bare rock and roll!

Samtidig havde jeg min egen udvikling at tage hensyn til, det var ganske alvorlige ting, jeg skulle igennem. Da The Beatles havde eksisteret i nogle år, og vi havde haft overvældende succes i næsten alt, hvad vi lavede, røg jeg ned i en depression (udtrykt i sangen ”Help”). Jeg var gift og havde en søn, men jeg følte mig mere og mere ulykkelig. Jeg begyndte at mærke, at succes har en bagside, og alle de mennesker, som råbte og skreg på os – ja, jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal sige om det, men det var i hvert fald ikke særlig opløftende! Jo, i starten var det virkelig pragtfuldt, jeg nød hvert sekund, men efterhånden blev det helt vildt, og der skete så mange mærkelige ting ved vores koncerter, at man, og det gælder os alle fire, blev klar over, at dette bare var for meget.

Jeg tog med de andre beatler til Maharishis lejr og mediterede og mediterede. Jeg følte mig meget glad og fredfyldt inden i, men forskellige oplevelser i lejren af Maharishi og hans tilhængere, og pludselig måtte jeg bare hjem, og jeg rejste over hals og hoved, og mediterede ikke mere resten af mit liv.

Jeg har på et tidspunkt forklaret Birgit her, hvorfor jeg gjorde det, men jeg vil også gerne forklare det for de andre læsere:
Jeg var klar over, at jeg havde noget meget tungt med mig i min bagage. Både min far og min mor svigtede mig som ganske lille, og selv om min tante Mimi var rar og sød, savnede jeg min mor Julia forfærdeligt. Jeg har mødt hende her, og vi er også meget tæt forbundne, ligner hinanden på så mange punkter. Men de sår, jeg fik, var så dybe, og min vrede så stærk, at jeg kunne mærke, at hvis jeg fortsatte med at meditere, ville jeg blive vanvittig. Jeg kunne ikke klare alt det, som pressede sig på og ville ud!

Så jeg besluttede at gå den lange vej selv!

Jeg gik i primal-terapi, og dette fik nogle meget dybe og gode forløsninger til at ske.
Jeg har ganske vist også fået meget ud gennem min sang. Der findes ikke noget, som renser så godt som at synge! (Husk det), for stemmen er det indre organ, der kan udlede energier fra hele organismen, uden at det føles ubehageligt, eller giver andre negative bivirkninger.

Men mit forhold til Beatles-halløjet var virkelig meget anstrengt. Det kan du forvisse dig om ved at se de video film, som er optaget fra 1967 og derefter.

Man kan se, hvor jeg keder mig!

Og efter at have mødt Yoko gik det bare hurtigt. Det var ikke Yoko, som trak mig ud, men hun blev katalysator for mit eget brud med Beatles, et brud som jeg havde ønsket i nogen tid.

Der er så mange myter og illusioner, der bygges op omkring os, der bliver ”berømte”. Men vi er ganske almindelige mennesker, og vi har vores egen vej at gå. Gør os hverken større eller mindre, end vi fortjener.

Yoko er en klog kvinde, og sammen begyndte vi den vej, som til sidst blev min redning, kombinationen af følelsesforløsende terapi og åndelig mental indsigt. Yoko lærte mig, at succes er en af de største prøver et menneske kan gå igennem. For med succes bliver egoet ustandseligt bombarderet med fristelser! Jeg har ikke tal på de mennesker, som over for mig gav udtryk for, at de opfatttede mig som et højerestående væsen! Og det kan ikke undgå at påvirke en, andet ville være mærkeligt. Yoko fik mig igennem til mit egentlige SELV: hun viste mig helt konkret, hvilke svagheder jeg havde, og hun gjorde det med en utrolig kærlighed, som hele tiden opløste negative følelser i mig. Faktisk var hun lige så meget min lærer, som hun var min elskerinde og kone! (Det må du godt skrive her). Berømmelsen accelererer udviklingen karmisk, alle de mennesker, man har været sammen med i tidligere liv, stimler pludselig sammen omkring en som et stort og uoverskueligt publikum. I nærheden af dig ser du kun rygklappere og dem, som forguder dig, lidt længere ude står de mere vanskelige relationer, og de er parat til at stikke kniven i ryggen på dig ved først komne lejlighed, eller måske først den næste! Men kniven venter dig, og du fornemmer det hele tiden. Derfor er berømmelsen en balance-gang på en knivspids, og succes`ens får meget let en denne bitre smag af malurt, fordi du er klar over, at det er projektioner du får. Det ender derfor med, at du ikke har andre end dig selv. Berømte mennesker havner derfor altid nøjagtig det samme sted, som alle andre: Når det kommer til stykket har du kun dig selv, og din indre virkelighed. Du er alene med dig selv og Gud, og du skal gå vejen selv! Nogle ”stjerner” får storhedsvanvid, det vil sige der kommer manglende balance på egoets plan, hvor det kommer til at fylde alt for meget, andre bukker under for forventningspres, eller bliver deprimerede over den endelige erkendelse at være alene med sig selv, blandt alle disse beundrere. Derfor er det så vigtigt, succes følges op af indsigt og indre udvikling resten af livet.

Også efter at være kommet herop, via Mark Chapmans ”hjælp” – har jeg indset en masse ting, og jeg har bare haft det fantastisk her i denne tid, som er gået. (Ja, vi tænker jo ikke tid her, m4en vi må jo bruge de ord, som I forstår):

Jeg vidste godt inderst inde, at jeg skulle dø ret ung, for jeg havde nogle drømme, der viste det. F.eks. havde jeg engang en drøm, hvor jeg så mig selv sidde i et vindue, – overfor i det andet hus, sad en mand og sigtede på mig med en riffel – og jeg så ham ind i øjnene, og jeg fornemmede en underlig følelse af genkendelse. Jeg var ret forskræmt efter den drøm. Jeg talte med Yoko om den, og hun blev også klar over, at der måske ventede os noget, som ikke ville blive så nemt. Sangen ”Borrowed time” er skrevet med denne følelse af, at der ikke var så meget tid tilbage til mig.

Jeg har haft en tidligere inkarnation, hvor jeg selv har været lidt af en barsk fyr. Det var et liv i Italien, og jeg var inde i nogle cirkler, der behandlede andre mennesker noget lemfældigt – mildt sagt, må jeg sige – og den inkarnation var inde i billedet og prægede Mark Chapmans og min relation. Jeg kendte godt nogle af lovene, da jeg mødte min skæbne. Når en drabsmand møder sti offer, kommer de ind i et særligt energi-felt, hvor deres fælles fortid ramler sammen. Dette energi-felt så at sige lammer de to personer, så de ikke kan tænke helt klart, og derfor er både ”offer” og ”bøddel” oftest i en slags trance, når der sker et mord. Bødlen kan ikke lade være, og offeret kan ikke få bødlen fra sin handling. Dette sker, når den karma, skæbne-struktur, der ligger i begges spor, ikke er blevet ændret gennem deres tidligere handlinger og tanker.

Men: mennesker har en fri vilje, og det er muligt at vågne i dette energi-felt – i denne følelse af trance og uvirkelighed.

Det er vigtigt for mig, John Lennon, at sige dette til jer, som læser dette, for det er sandheden. Selvfølgelig kræver det en særlig indsats. Men du kan bede om hjælp til dette, og bede om at være klar og fornemme, hvad der ligger til dig i dit skæbnespor,- bede om at din intuition og din vilje må arbejde sammen om at skabe et bedre og bedre spor i dit liv. At du må vågne op i dine afgørende øjeblikke i dit liv!

Så kan du (og jeg selv) måske stille det gode spørgsmål: hvorfor kunne jeg ikke undgå mit drab, når jeg havde udviklet mig og klaret en masse af mine ting? Til dette er der det gode svar, at jeg havde nået det, jeg skulle,- jeg kunne ikke nå mere som John Lennon, og alle fremtidige udviklings-linier ville blive en forlængelse af det liv, men med nye muligheder og nye energier. Jeg kunne simpelthen ikke klare mere- alt var færdiggjort, og alt var som det skulle være på det tidspunkt.

Også musikalsk var jeg ved at nå mætningspunktet, det kan jeg godt indrømme her. De sidste sange, jeg lavede var ikke nær så gode, som de bedste af mine.”

”Jeg vil til sidst også sige til jer: livet er så fyldt med muligheder! Alt, jeg gentager alt kan lade sig gøre. Du må aldrig nogensinde give op, eller føle dig mismodig, for de love, som Gud har skabt for vores liv indebærer så mange muligheder, at man dårlig nok kan rumme og forstå det.

Du kan komme af med alt det, som du ikke kan bruge, du kan møde alle de sjælevenner, som du holder af, – gør dette i dit sind, brug de åndelige energier i netværket, bed om det, som du ikke kan forestille dig, men håber på, og bed med tillid. Det er vigtigt, at du føler, at du har alle disse sjælevenner rundt omkring, i netværket og uden for det. Og det er vigtigt, at du forbinder dig med dem via dit sind og dit hjerte.

Kollektiv healing er virkelig, alle dine ønsker og drømme er virkelige, lad dig ikke nogensinde trykke ned af materiens love, men føl denne indre følelse af frihed – alt er virkelig muligt, hvis du befrier dig selv, og hvis du har tillid til Gud og den virkelighed, som du lever i og med.

LAD ALDRIG EN CHANCE GÅ FRA DIG FOR AT UDVIKLE DIG, FOR AT FORSTÅ, FOR AT SKABE FRA DIN INDRE KILDE.

Jeg er John Lennon – jeg er også med i dette arbejde. Hvis du tænker på mig, kan det være, du kan mærke mig. Jeg havde meget vrede i mig i mit liv som John Lennon, og det gav sig udslag i, at jeg ofte kunne være lidt grov over for andre mennesker i form af en lidt for bidende sarkasme indimellem, men det er jeg ikke mere, kun meget lidt, så hvis du mærker dette, lad dig ikke skræmme af mig, det er kun en attitude. Jeg elsker at lave sjov, det vil jeg blive ved med uanset, hvor jeg befinder mig. Jeg hilser dig og giver dig min styrke, ærlighed og min frihed gennem disse ord. Jeg sender dem også gennem de tre lag healings-netværk, så de kan nå mange mennesker på én gang.

Jeg lever både her og igennem den musik på jorden, som jeg stadig er med til at skabe. Når vi skaber musik gennem musikere, som fungerer som medier for os, vil begges energier komme frem i sangene, derfor er inspiration vigtig, og derfor skal du aldrig mere græde over kunstnere, som dør – for I slipper alligevel aldrig af med os! Vi kan ikke lade være med at skabe – vi bliver ved og ved, vi træner og prøver nye veje, og vi øver os, til vi kommer ned igen, så vi kan blive endnu bedre næste gang!

So – Don´t let it be!…..Do it!

Open – create – and be confident!

Jeg er John Ono Lennon, jeg hilser dig, giver dig min energi og inspiration her fra den åndelige verden.”