Og jeg ser en ny jord
Om vendepunkter og forandringer i menneskets udvikling på jordenBirgit Klein, 1987Fra kapitlet ”Om arbejdet som åndelig leder””Der findes ikke nogen større fare på vejen end hovmod over for andre mennesker. Vi arbejder som åndelige vejledere overalt på at formindske dette hovmod.I denne tid, hvor så meget står på spil, vil vi være særlig på vagt over for disse tendenser, og det hele bevæger sig ofte på en knivsæg, hvor begge sider er farlige at falde ned i.Jeg´et elsker jo sig selv over alle grænser, og derfor vil det hele tiden prøve at brede sig, flyde ud og ”gøre sig til” i forhold til andre. Hvis et menneske har klaret sit hovmod på ét område, kan det lige så umærkeligt forsøge at kompensere på et andet område. Nogle af disse kompensationer ser vi gennem fingre med, hvis de er forholdsvis uskyldige, men med knivsæggen i hu, kan jeg sige, at hvad der i går var uskyldigt og kom fra et rent hjerte, i morgen kan blive til et dominerende jeg, som har svært ved at stoppe sine ekspansive tilbøjeligheder.Men vi arbejder aldrig ultimativt. Det vil sige vi arbejder gennem forsigtige og kærlige pres, som vi kan gentage et helt langt liv, uden at komme igennem med markante resultater. Men vi vil alligevel aldrig blive sårede, sure eller på anden måde negative i forhold til vores elever. En af de egenskaber mennesket får på de syvende niveau er engleblid tålmodighed. Den er uendelig og ikke afgrænset af noget som helst jeg med dets negative reaktioner.

Den største del af vores arbejde består således i kærlige korrektioner til jeg´et. Vi forsøger hele tiden at vende tankegangen, således at den bliver mere fleksibel. Denne fleksibilitet er forudsætningen for, at mennesket virkelig begynder at acceptere og forstå både sig selv og andre.

Vi arbejder altså ikke med at ændre tankegangen fuldstændigt, men at gøre den fleksibel, således at en større accept af mennesket selv og af andre muliggøres.

Men hvad er så fleksibilitet?

På det mentale område er fleksibilitet evnen til at rumme tankemæssige modsætninger(f.eks. mandlig og kvindelig), og jo længere udviklingen skrider frem, i jo højere grad skal disse integreres og forstås.

Derfor er en meget vigtig del af vores arbejde som åndelige ledere baseret på at indgive vores elever denne vigtige form for fleksibilitet. Mennesket skal lære at se det gode i det onde og det onde i det gode, meget groft sagt. Det betyder ikke, at alting skal flyde og blive ligegyldigt. Tværtimod. Jo længere mennesket kommer, i jo højere grad vil det blive i stand til at skelne ondt og godt. Men samtidig skal det udvikle evnen til at udstrække tankeevnen mellem nogle paradokser.”