Bogen belyser en række sider af den
ældre europæiske okkulte tradition, der blandt andet er et produkt af
renæssancen, oplysningstiden og kolonialisering, og viser, at det okkulte og
nyreligiøsitet, som både har stået i modsætning til og påvirket kristendommen,
hverken er så vestlig og så ny endda.Den gamle
nyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv viser, at den såkaldte nyreligiøse
bølge langt fra er noget, der hører vore dage til. Tværtimod belyser
antologien, hvordan det fremmede, det okkulte, det mystiske, det vulgære og
populære altid har været en del af Danmark og Vesterlandets religiøse
traditioner.

Den europæiske okkulte tradition er en gammel
størrelse, der i vid udstrækning har været med til at skabe det, der i dag
forstås ved gedigen kristendom. Samtidig har den europæiske okkultisme spillet
en rolle netop som den kristne traditions modsætning. En af konsekvenserne af
kolonialiseringen af Afrika og Asien blev indoptagelsen og dermed omskabelsen
af religiøse traditioner fra fx den arabiske verden og det indiske
subkontinent. De mange vestlige fortolkninger af hinduismen og buddhismen er en
akademisk kolonialisering, der har betydet nyskabelser af den teologiske og
filosofiske tradition i dét, man normalt definerer som kristeligt, dansk og
vestlige. ”Det danske” og ”det vestlige” er knapt så dansk og vestligt endda.

Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemte
kulturarv rummer bidrag af seksten forfattere fra fagdiscipliner som
litteraturvidenskab, arkæologi, historie, religionsvidenskab, pædagogisk
filosofi og teologi.

Antologien er velegnet til undervisning på
seminariets linjefag kristendomskundskab/religion samt på universitetets
studier i teologi og religionsvidenskab. Men enhver, der interesserer sig for
kultur og religion, vil have glæde af at læse den.

Bogen er redigeret af seminarielektorerne Pia
Rose Böwadt og Mette Buchardt.