Denne bog er så tæt man kan komme på en autentisk beretning om den tilstand, man befinder sig i, efter at have forladt dette liv, og de mange mangfoldige verdener, der åbner sig for en. Sjælen placerer sig ifølge guddommelig lov dér, hvor den karaktermæssigt hører hjemme – som når en genstand finder nøjagtig det niveau i vandet, der svarer til dens vægtfylde. Fortælleren var ikke noget godt menneske og har meget at berette om de mærkelige verdener, han har bevæget sig i, og som man endnu aldrig har hørt om på jorden. Men hans lykke var, at han blev elsket af en god kvinde på jorden, som hele tiden fulgte hans færd med sin bøn og til sidst drog ham opad. Det opmuntrende ved beretningen er, at lige meget hvor dybt et mennesle synker, er der altid kærlige væsener fra oven, som er parat til at hjælpe dem, der fortryder deres gerninger. Sådanne sjæle løftes ved, at de selv indgår i det fællesskab, der arbejder på menneskehedens frelse.